TEKSTEN TIL Spleen Uniteds radiohit 'Heroin Unlimited' er utrolig irriterende: »Live the dream/ Stay in bed/ With heroin unlimited/ Join the myth«. Mener de det? Næppe, sangen er vel en kritik af rock'n'roll-livsstilen - men i så fald forstår jeg ikke, hvad kritikken går ud på. Og hvis de ikke rigtig mener noget med det, så er det jo bare effektjageri. En rådden tekst, lige meget hvordan man anskuer den - ikke ulig resten af debutalbummets forsøg på minimalistisk, dunkel rockpoesi. Det kan godt blive en lang time i selskab med Spleen United, hvis digitalt opdaterede og meget konsekvente firserfascination langtfra altid funker og endnu sjældnere funkler. Ikonerne må være synthbands som Depeche Mode, New Order og Human League, og Spleen United gør dem ære på 'Heroin Unlimited' og lykkepillen 'Spleen UTD'. Men Århus-bandets synthesizerfigurer er altså ikke hverken spændstige eller aggressive nok, til at de kan sætte strøm til de ambitiøse sekssyv minutter, som pladens øvrige sange ofte varer. Spleen Uniteds stilsikkerhed er næsten ærefrygtindgydende. De mangler bare lidt for tit noget at fylde i den.