JONAS FRA Puls. Under dette lidet personlige kaldenavn blev den daværende ungdoms-tv-vært Jonas Gülstorff landskendt i de sene 1990'ere. Den fortid arbejder for ham, i og med at han overhovedet bliver omtalt her. Men den oprigtige følelse af forbløffelse over, at den bøllehatbeklædte teenagedarling fra ironiens årti popper op igen som bohemet ordentusiast er desværre også det største aktiv ved cd'en 'Det bare ord'. Over en sækfuld belevne beats reciterer Gülstorff commonsense af en kaliber, som de fleste af os kunne have fabrikeret i en halvgod skævert: »Hvor går alle de søde piger i byen henne? Hvor meget chili kan man komme på en shawarma uden at få det dårligt dagen efter? Hvorfor er der ikke mere kærlighed?«. Den slags pusseløjerlige spring mellem abstrakt og konkret er pladen rig på i sine dyk ind i den 25-årige Gülstorffs dødalmindelige liv. Dan Turèlls digtindspilninger med Halfdan E spøger kraftigt, men hvor de havde lyrisk struktur, sproglige ambitioner og vokal slagkraft, har Gülstorff knap nok fundet hoved og hale på sine egne tanker. Han lyder ganske vist som vores alle sammens elskelige, hippieagtige lillebror. Men poet - det er han ikke.