Vi befinder os i New Yorks fugtigt varme sidegader med musik strømmende ud fra alle sommerens åbne vinduer, som var det selve storbyen, der heftigt stønner i samlejetakt. I stræderne møder de sidste af de hårdkogte, der ikke kom med i 'Godfather', spankulerende piger med strittende brystvorter, ham der lufter hund klokken fire om morgenen og rigtigt fæle bagmænd, politikerne. Ah ja, det er som at sidde midt i en tegnefilm, instrueret af Scorsese og med soundtrack af ... ja, selvfølgelig: Fun Lovin' Criminals. For gud ved hvilken gang hylder de den hjemby, de fleste af klodens turister kender som 'The Big Apple', men ikke Fun Lovin' Criminals. »If America is a tit, then New York is the nipple«, mumler sanger Huey Morgan med sin helt særlige, hæst hviskende vokal i 'City Boy'. Det er da et synspunkt, og Fun Lovin' Criminals ved unægtelig, hvad de taler om. Derfor kan de også tillade sig at pakke deres by ind i en musik, som nok slentrer skødesløst rundt, men som også uddeler håndkantsslag til fjender og venner på fortovet. Det er ikke sensationelt, som ens første besøg i New York, men ligesom det altid er rart at genfinde netop den by og forsøgsvis fange dens puls, er det altid en fornøjelse at være sammen med Fun Lovin' Criminals, når musikken swinger så uimodståeligt og solidt som her. Ganske vist er også Huey Morgan og drengene påvirkede af det snart fire år gamle terrorangreb, og flere af sangene angriber den nuværende, amerikanske regering og ikke mindst sammenblandingen af religion og politik. Men selv når Fun Lovin' Criminals prædiker, swinger hele molevitten, så det er en svir at synge med 'Gave Up On God', som nu i øvrigt mest er et spark til George W. Bush. 12 år inde i karrieren kan Fun Lovin' Criminals stadig få den store brystvorte til at stritte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























