Ambitionerne er formentlig langtfra så højtflyvende hos debutanterne i Fjell, som har i hvert fald en meget erfaren herre om bord, nemlig norske Knut E. Haavik. Han var i 1990'erne i en vellykket periode en elegant og stilbevidst arrangør og producer hos Hotel Hunger. Her er han så i godt nyt selskab med Fjell, som lige fra coverets barnlige tegninger til omkvæd som »everytime you kiss my wife/ you can tell I got no life« i 'Senorita', signaliserer, at 'Skateboarder' måske ikke er verdens hidtil kunstnerisk dybe rockalbum. Til gengæld er det veloplagt og lige til at synge med på som en lidt mere poppet version af den herlige truckerrock, århusianske Powersolo gør det i. Her er poppede melodier, der vil gøre sig godt i radioæteren, selvironiske perler og underholdning, som heldigvis stiller sig tilfreds med at være just det. Fjell er et uforpligtende bekendtskab, som egner sig til sommerens lethed, og som klart fortjener at blive oplevet, også live.