ROCKEN synes at være eksploderet i både England og USA i disse måneder, hvor det ene talentfulde band sprinter ud i projektørlyset efter det andet. Et af de bedste og mest swingende er dog Maximo Park, en kvintet, der ikke kun har hjemstavnen, Newcastle, fælles med gode gamle Sting. Under Maximo Parks bastante og flot udfoldede sange ligger nemlig en snurrende sirene af et funky beat og minder lidt om både Stings hedengangne trio, Police, og Talking Heads. Der er tempo, tyngde over medrivende melodier som gennembrudshittet 'Apply Some Pressure', 'Graffiti' og den sylespidse 'Postcard Of A Painting'. Ligesom skotske Franz Ferdinand henvender Maximo Park sig også til de danseglade og dermed til den kvindelige del af rockpublikummet. Og i sanger Paul Smith har gruppen en desperat romantiker med en drævende tyk, nordengelsk dialekt på stemmebåndene, som oven i købet serverer små sproglige perler i teksterne. Det ville være fantastisk, hvis Maximo Park i de nærmeste dage dukkede op som en tilføjelse til Roskilde Festival. Sker det ikke, kan vi kun se frem til en koncert med gruppen senere på året. Det kan ikke undgå at blive mindst lige så opløftende som dette herlige debutalbum.