EKSILJYDEN Per Vers nyder en særstatus på den danske rapscene. Selv om hans plader med 1990'er-gruppen Sund Fornuft måske nok var på det jævne, har hans lynende evner som freestyle- rapper allerede sikret ham lokal legendestatus. Og hans solodebut 'Vers. 01' er da også et bombardement af bundkvikke finurligheder, en hittepåsomhed, hvis lige ganske enkelt ikke findes i dansk rap. Per V forsker i spøjse metaforer og rimkonstellationer på sit ganske eget niveau, når han får 'taxabon' til at rime på 'Edvard Saksehånd', og når han på singlen 'Black Power' bekendtgør, at kaffe i rå mængder skam ikke er skadeligt, næ, »det' gas/ Det får mig på toppen som et skiliftpas«. Ordene er iklædt Per Vers' karakteristiske, henslængte stemmeflow og en række både dygtige og vovede produktioner fra danske helte som Static, DJ Noize og Context. Men pladens akilleshæl er netop finurligheden - den er slående, men det er yderst sjældent, at Per Vers' tekster fremkalder den uafviselige trang til at rappe med foran badeværelsesspejlet med deo'en som mikrofon. Ordgøglerierne bundfælder sig for sjældent i andet end sin egen sproglige akrobatik. 'Vers. 01' er et album, det er nemmere at beundre end at elske.