Så ukendt en faktor er Salem, at der ikke blev fundet plads til den københavnske duo, da Politikens Forlag i 2002 udgav sit nye leksikon over dansk rock. En ubegribelig fejl og en blodig uret, for Salem viser her på fuldstændiggørelsen af sin ambitiøse pladetrilogi, at formatet, originaliteten og evnerne næppe finder deres lige her til lands. Som filmens dogmebrødre har sangeren med den varierede crooner-stemme Mikkel Risbjerg sammen med multiinstrumentalisten og komponisten Kasper No Behrens sat sig for øje at nå de største mål gennem på forhånd udstukne regler for den længe planlagte trio af udgivelser. På debuten 'I Kicked the Dog' fra 2002 bearbejdede d'herrer passionen, mens livets smerte blødte ud over de storladne sange på 'The Anatomy of Pain' fra 2003 og her på 'From the Riverbank' er det øjeblikket, nydelsen, festen, der vrides gennem de formfuldendt smukke melodier med den konsekvente instrumentering. Melodierne bugter sig som en å gennem skovens spillevende forårsbund, hvor de hvide duge er bredt ud, og champagnen perler i glassene. Musikken spænder vidt fra en blød folkballade som 'Llorona Don't Cry' til de majestætiske trompeter i den kongelige bryllupssang 'Meikhisedek's Wedding', en velskabt popsang med en farlig understrøm som 'From a Jack to a King' og de mange storslåede rocksange med twangy-guitar og stor vokal. Men svingene slås så uhørt stilsikkert og elegant, at det aldrig føles villet eller kunstigt. Tværtimod er der så meget gods at gå om bord i, at man roligt kan tage 'From the Riverbank' med på en hvilken som helst rejse. Fine forbilleder som Nick Cave, Serge Gainsburg, Lee Hazlewood, Ennio Morricone og Caleixico lurer bag bøgetræerne, men de er omplantet til den danske muld, vores høje aprilhimmel og tradition for historiefortælling. Salem formår den svære kunst at hylde livsglæden, kærligheden, forglemmelsen og tilværelsens gløder som koncept uden nogensinde at forfalde til det banale eller vulgære. Det er en meget fornem forløsning.