Det er ikke svært at få øje på kongerækken bag Leeds-gruppen Kaiser Chiefs: Kinks, Madness og Blur. Med andre ord ærke-engelsk begavet og vittig poprock af den slags, der med drenget energi hopper lige ind i øret og bliver derinde til stor fornøjelse for både hjernevindinger, fodtøj og ølkrus. Især Blurs tidlige og mest folkelige plader lyder som den helt store inspirationskilde. Det er ikke tilfældigt, at Blur-produceren Stephen Street har meldt sig under fanerne, og hverken tilfældigt eller ufortjent, at Kaiser Chiefs i kølvandet på Franz Ferdinands gennembrud nu giver drømmene om en ny omgang britpop-feber stærk vind i sejlene. 'Employment' har, hvad der skal til. Lokal charme, et selvironisk blik for livet i ung øjenhøjde formidlet med sprælsk vid og omkvæd på omkvæd, der i munden på Ricky Wilson næsten klasker ind i skabet. Man kan indvende, at Kaiser Chiefs er en variation over en velkendt formel snarere end en egentlig nyskabelse, men til gengæld har de alt til faget hørende, når en gammel opskrift skal fremstå som spritny. 'Everyday I Love You Less and Less' er et herligt nakkeskud til et kuldsejlet parforhold, mens den saftigt swingende 'I Predict a Riot' slet og ret er rav i gaden på højeste niveau. Takket være Kaiser Chiefs vender humøret nu på mere end én måde tilbage til britisk popmusiks grå og slunkne horisonter.