Lever vi til enhver tid i et nødtørftigt maskeret mareridt mast grundigt ned under støvlehælen? Den danske kvartet Lack er ikke i tvivl. På 'Be There Pulse' er der fuld knald på det revolutionære meningsmaskingevær. På ti sange runder Lack i kronologisk rækkefølge rotteræs, fascisme, kz, biseksualitet, Irak, materialisme, diktatur, galejslaver, Palæstina og bøssestolthed i cyberspace (tror jeg nok). Holdningsløse Tidende? Ikke her! En attitude, der kombineret med en puritansk rock med rødder i hardcore i første omgang gav Lack en pladekontrakt i Tyskland, hvor den autonome position har flere proselytter. Efter 'Blues Modern: Danois Explosifs' (2001) udsendes 'Be There Pulse' på et dansk selskab, men med distribution i flere udlande. Numrene er bygget op omkring kortfattede, heftige udladninger i groft tilhugget instrumentering. Den anspændte stil kan virke enerverende, men der er ikke tale om en hardcore-stil, der konsekvent lukker sig om sig selv. Der er regulær appel og melodisk gennemslagskraft i numre som '5 O'Clock In The Evening' og 'Disburden', mens indlevelsen i galejslaven 'Simonix' er på kanten til det ufrivilligt komiske. Når Lack nok alligevel kun vil vinde gehør i en hardcore inderkreds, skyldes det de undertryktes retoriske tirader og sangeren Thomas Burø. F.eks. på 'Primo Levi' bjæffer han med smittende ildhu, men mestrer ikke mere subtile rollefag. Vokalt lukker Lack sig hardcore om sig selv og sine mange meninger.