Den virkelige sortediamant i København er Ungdomshuset på Jagtvej , hævder radioveteranen Jan Sneum i covernoterne til den støtte-cd, som er udsendt i anledning af husets 25-års jubilæum som bl.a. koncertsted. Det kan der være noget om. I så fald kan man passende beskrive 25 numre på albummet som uslebne perler på snor. For oftest er lyden mildt sagt håbløs på de liveoptagelser fra 'Ungeren', man har samlet her, også som historiebog over et kvart århundredes udvikling i den alternative, punket politiske anarkirock. Naturligvis kan det have historisk interesse at høre et ungt Disneyland After Dark, Sort Sol og nogle af de udenlandske kapaciteter som eksempelvis Rollins Band med en ganske vellykket optagelse af 'Move Right In'. Men man skal være meget interesseret eller have et tålmodigt gemyt for at kæmpe sig gennem den skærende lyd og primitive musiceren hos eksempelvis Stengte Døre, The Razor Blades, Zero Point og Crap. Nægtes kan det ej heller, at Ungdomshusets betydning som musikscene i København er perifer. Det eksisterer mest til ære for de indforståede få efter, at BZ-bevægelsen tilsyneladende har tabt sit fodfæste som udfarende politisk kraftcentrum og punken er blevet stueren og pæn. Musikken er dog heller ikke nødvendigvis førsteviolin eller den væsentlige grund til at investere i et album, der mest har karakter af dokumentation. Her taler sympatien med den stærkeste stemme, og det er cool nok. Men sødt er det nu, at høre Benny Andersen præsentere den smukke 'Hymne til natten' fra ham selv og Poul Dissing i Ungeren med blandt andre disse ord: »Jeg kan mærke, at det var godt vi kom i aften. Og også, at I kom. Det var et godt sammentræf«. Afgjort.