DER ER LIDT af hvert og dit og dat på den danske duo Musikks debutalbum 'When The Musikk Starts To Play'. Congas og scratch, electro-robotstemmer og big beat-drøn, plastiksalsa og guitarornamenteret chillout, jam sessions og dj-mix, slagtøj a la Safri Duo og dancebeats, som de kendes fra tv-reklamerne. Masser af genrer, klange, programmeringer, gæsteinstrumentalister og -vokalister, der arbejdsomt kværnes ned i dancepoppens dunkende format uden videre form for opfindsomhed. Ikke kun understreget af komplet ligegyldige coverversioner af alt fra 'You Can Call Me Al' (hvor Paul Simons tekst jappes utydeligt igennem) til det i forvejen rædselsfulde 1980'erhit 'Love Changes (Everything)' - typisk med et elektronisk beat som alibi for overhovedet at lave coverversionen. Men også i måden, hvorpå kliche på kliche fra tidens elektroniske diskurs, forudsigeligheden i genreblandingerne og spøg og skæmt fra dancepopkataloget tårner sig svimlende op. Der er meget få lettere formildende omstændigheder - så som 'L'Amour', 'Shake That Booty' og det Bombay Rockers-støttede titelnummer - men det kan simpelthen ikke opveje banaliteterne, udvandingerne, ufarligheden, den galopperende opportunisme og den jamrende mangel på sensualitet. Og at d'herrer Jesper Green og Mikkel Torsting har stor succes på dancecharts og diskoteker må først og fremmest være en indikation af, at kravene til den moderne dans her åbenbart først og fremmest er genkendelighed og populisme. Og så rundes albummet af med et levn fra Ibizas narkotiske strande med den klistret drømmende 'Sunset Chill', der mest af alt lyder som Dire Straits på ecstacy. Ikke for sarte sjæle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce