Disse genudgivelser med deres bonus-numre i spandevis, tungt belæsset med guld og platin og almindelig uantastelighed. Anderledes med Pavements Crooked Rain, Crooked Rain' fra 1994, der måske nok fremstår som en milepæl fra 90'ernes smukkeste sjuskerockere, men også lyder, som om den endnu kunne ligge og skvulpe i støbeskeen. Senere i 90'erne lavede Pavement de mere udadvendte produktioner 'Brighten The Corners' og 'Terror Twilight', men det er det vitale og sublimt skitseagtige ved gennembrudsalbummet 'Crooked Rain', der trods alt samler det tidligere kaos til en melodisk overskudsaffære, som står som definitionen på Pavement. Et band fra Californien, der med Stephen Malkmus i den centrale rolle her fandt sig selv i New York efter mange genvordigheder. Genudgivelsen er spædet op med 40 ekstra numre. Heraf 25 ikke tidligere udsendt. Så der er virkelig noget at gå på opdagelse i. Den gode nyhed er, at det rent faktisk er umagen værd. Det kan godt være, at sangene på 'Crooked Rain' tilsammen endte med at blive værket, men der har godt nok været mange skitser at vælge imellem! Ironisk, kærlig, rastløs og tilbagelænet. Amerikansk indierock har sjældent lydt så vital og nysgerrig som i hænderne på Pavement. Det er rockmusik, når den ikke bare er levende, men myldrer og ånder.
Smuk sjuskerock
Lyt til artiklen
