Hvis man alleredehar fået nok af den søde kagedåse med julens sange, Whammels '(So) Last Christmas' og hele den badulje, er der muligvis hjælp at hente her. Forudsat, at den tålmodige og søgende sjæl stadig er iblandt os her ultimo 2004, vil den kunne finde rast, ro og udfordring i denne helt igennem både sære og skønne musik. Sammen med den norske komponist og musiker John Erik Kaada har amerikanske Mick Patton med en fortid i Faith No More og muligvis en nutid i eksempelvis Tomahawk, Mr.Bungle, Peeping Tom og Fantomas, sat sig for at skabe en slags soundtrack til romantik. Hvis nogen dermed får associationer i retning af det ret lumre, så skub Hammond-orglet ud og sæt i stedet en gammel plade med Frank Zappa på. For det er i samme underlige univers, Kaada Patton bevæger sig mellem forelskelsens mest grandiose tinder og den bævende, usikre nervøsitet, der er en del af samme stormflod af følelser. En meget speciel cd med stramt styret syre, ordløse kor, smukke klange og indimellem skræmmende disharmoni. Det meste af 'Romances' kræver et særligt humør, men der er også mere regelrette sange som 'Suele' og 'Pitié pour mes larmes' med deres reminiscenser af Faith No More. Siden opløsning af det band har Mick Patton med stor ihærdighed sat sig for at afsøge alle populærmusikkens fjerneste hjørner, og den bedrift gør ham til en af scenens mest spændende opdagelsesrejsesende for tiden. John Erik Kaada, der ud over at spille forunderlig jazzrock med Stavanger-trioen Chloroform, også har udgivet det eksperimenterende soloalbum 'Thank You For Giving Me Your Valuable Time', er en velvalgt rejsefælle. Så har man mod på en romantisk julerejse mod originaliteten med inspiration fra klassiske komponister som Gustav Mahler, Chopin, Brahms og Liszt, er det bare med at komme af sted.