Hvid Sjokolade erde sundeste knægte på den danske rapscene. Siden deres debut 'Så'n er vi' fra 1996 har de fremvist en sand overflod af selvironi, rygrad og perspektiv. De ejer både empati og de helt, helt rigtige meninger - også på gruppens fjerde album, 'Mon Ik'...!', hvor Nage og Onkel Tom revser dansk selvtilstrækkelighed, den dumme regering, fordomsfuldhed og wannabe-gangstere. Her berettes patosrigt om social ruin og indre kernenedsmeltninger. Kærligheden lovprises og hashtobakken ligeså. Alt sammen til stabile, gennemarbejdede brugsbeats. Problemet er, at vi i løbet af 'Mon Ik'...!' ikke bliver overrasket én eneste gang. Her er da læssevis af kløgtige, små sprogbilleder, som den her til polisen: »Jeg ved, der banker et hjerte inde bag overskægget!«. Men man mærker flere steder næsten en frustration over gruppens manglende vildskab: »Er det fordi min mor ik' ryger crack?«, at vi er så pisse ligevægtige? Måske. Noget af det, hiphop er bedst til, er at udfordre sin lytter. På moral, på intellekt, på musikalsk opfindsomhed. Det gør Hvid Sjokolade ikke. Til gengæld fremviser de et bedre mentalhelbred, end de fleste af deres kolleger er i stand til.