Elektrisk drevet blandingsmisbrug kan være en lyksalig omstændighed i nutidig rock. Ikke at der er noget galt med akustisk guitar, men når nu kombinationen elguitar og computerteknologi er så nyopdaget, så kan man kun glæde sig over, at danske epo-555 er sprunget i på det dybe, frem for at soppe rundt i tradition. Lyriske laptopmikroklik og guitarakkorder a la tyske The Notwist. Drømmevokaler og støjguitar fra de tidlige 1990'eres britiske shoegazerrock. Punkprogrammeringer a la franske DAT Politics. Ørkenvinde fra alternativ US-rock. Jo, farverne er internationale på den københavnske kvartets debutalbum, 'Dexter Fox', og det er teksternes strålende politiserede udsyn også: Trigger boy, your charm/Is out to feed the poor, lyder det i Bush-sangen 'Pre-emptive Stroke'. 'Dexter Fox' er en højspændt bastard fuld af melodiøs popkraft, der af og til opløses i fornemme langstrakte forløb, hvor man for alvor kan nyde, at kvartetten bruger studiet som instrument med en eventyrlyst som få rockbands her til lands. Desværre kan sangene godt savne lidt kontur eller kant, ligesom Mikkel Max Hansens stemme sjældent slår rigtig interessante krøller på følelsesregisteret. Det kan give ham en sval og behagelig, men også af og til kønsløs karakter. Men indvendingerne blegner alligevel under den vitale lyd af et omverdensengageret, opdagelystent og jerncharmerende rockband. Træd nærmere, træd nærmere!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø