Hvorfor er der mon ikke en dansk rockgruppe, der skriver en sang som 'Whatever Happened To Corey Haim'? En bittersød lille novelle, stoppet ned i 16 korte linjers på engang spøjs og vægtig poesi, der tilsat en formidabel popmelodi med strygere og hele molevitten bliver til et yderst potent billede på det moderne Amerika. Og en gådefuldt twistet popsang, der er både Lee Hazlewood og Burt Bacharach værdig. Tja, hvorfor løfter vi os ikke op på det niveau? Man kan jo ikke påstå, at kvintetten The Thrills fra Dublin ikke allerede viste vejen på den fremragende lille debut, 'So Much For The City', der fuldt fortjent gjorde gruppen til »årets bedste nye navn« i de store musikmagasiner. For at holde stilen mindst lige så fornemt og tilsyneladende ubesværet her på den ikke mindre forrygende 'Let's Bottle Bohemia', der i kraft af flittig turneren og produceren Dave Sardy har fået et lidt mere rocket og råt udtryk. Men dog ikke mere, end at The Thrills' formfuldendte melodier funkler lige så klart som eksempelvis 'Faded Beauty Queens' med gæstemandolin af en af gruppens utallige berømte fans Peter Buck fra R.E.M. En anden er selveste Van Dyke Parks, producer af blandt mange andre det indlysende forbillede Beach Boys, der har arrangeret strygerne på 'The Irish Keep Gate Crashing'. Han er en af dem, der er faldet komplet for den charmerende sanger Conor Deasy og The Thrills' legende naive indgang til poppen og det solskoldede Californien, der i luftig elegance minder om britiske Prefab Sprout, men alligevel har mere tyngde med sig. Selv om The Thrills ikke viger tilbage for at bruge de smukt syrede strygere på 'Not For All The Love In The World'. Her må selv de aldrende Beach Boys med Brian Wilson springe op på surfbrættet og sejle ud på de lilla bølger i en vingummi-orange solnedgang af lutter begejstring. De - og vi - har et imponerende helstøbt album at stævne ud på.