Det er ensvir at lade sit skrøbelige hylster blive rykket rundt af Karens andet album. Niveauet fra 'En til en' er hævet med kæresten Vagn Luvs entré som medsangskriver og som produceren, der går til stålet med fortolkninger af standarder sat af Neptunes, Timbaland, Missy Elliott, Dr. Dre, Lauryn Hill, sågar Massive Attack. Og så løftes 'Ingen smalle steder' af en 28-årig dobbelt præstedatter, der er vokset som melodismed, sangskriver, tekstforfatter. Tag bare 'Ryggen der vender/Gør venner til fjender', der lyder endnu bedre afsunget. Eller nyd denne afklædning: »Der' ingen, der er lige så gangsta (...) som du er/Selv om du ik' har turdet fortælle/Din kæreste, hvor du er«. Den danske sprogfod passer kattesmidigt og bedre end nogensinde i USA's moderne r&b-hose. Med stemmen leger frk. Rosenberg påklædningsdukke - på skift sukkertøs, ætsende furie, lokkefinke bag syv slør, sjælesørgende eller rygdolket ven. Mens Luv bestøver de überdynamiske numserystere med arabiske melodifigurer, strygerkonstruktioner, englekor, uventede samplinger og af og til tangerer pastichen, men af den mest medrivende art. Karen er sgu sin egen, selv om det ikke er originalitet, men musikalsk elegance og sproglig skarphed, der løfter 'Ingen smalle steder' op i en uomtvisteligt eksklusiv klasse her til lands.