Den 19-årige engelskfødte new yorkers debut, 'Get Away From Me', er en overskudshandling, der kalder på smilet. McKay er lige dele vidunderbarn, legebarn og fræk slagterhund. Sprudlende selvsikkert skøjter hun rundt i et univers, der lige naturligt omfatter sukkersøde og krystalklirrende kitsch, fræk tøserap og stilsikker lounge-jazz. Også som sanger og sangskriver er McKay en tusindkunstner, der vittigt og uforudsigelig laver sarkastiske piruetter på selv den tyndeste is. Dette 19-årige pigebarn er lige så hurtig på aftrækkeren som Eminem og ikke så lidt morsommere. Der er faktisk ikke et nummer, hvor jeg ikke har grebet mig selv i at le overrumplet over en ironisk replik eller et tummelumsk musikalsk stilskifte, der alligevel virker absurd sikkert. 'Get Away From Me' har en charme, der både er afvæbnende og bevæbnet til tænderne. Først Jolie Holland med 'Escondida' og nu Nellie McKay produceret af den gamle Beatles-tekniker Geoff Emerick. Piger Uden Grænser sætter popmusikkens dagsorden. 'Get Away From Me' er en fest - og underligt nok føler jeg både inviteret og velkommen.