De er uregerlige som en flok gamle jazzdrenge på nattesjov, Red Hot Chili Peppers. Et sjældent rockband, der ganske vist har et stramt koncept, men som hele tiden er mere end villige til at udfordre og udforske det. Med de chancer for at triumfere, der naturligt byder sig til, og den risiko for at tabe alt på gulvet, som er den anden lige så logiske mulighed. I den balancegang har den californiske kvartet fornøjet og fortvivlet sit trofaste publikum i efterhånden hele 22 år med støt stigende kommerciel succes. Hvis man tror, at det betyder, at Red Hot Chili Peppers er blevet strømlinede på udsalgets store alter, tror man vel også, at mælkebøtter og skvalderkål lader sig regere. At dømme efter det fine, dobbelte livealbum fra denne sommers tre koncerter i Hyde Park i London, er det ligegyldigt, hvor mange penge, hits, kalkuler og hvor meget professionalisme, man trækker ned over Red Hot Chili Peppers. De bliver ved at være musikere, som rækker efter det sublime, men ofte roder sig ud i det vilde krat og mister orienteringen fuldkommen derude. I London lagde de hårdt ud med en skræmmende kvartet fra de seneste år - 'Can't Stop', 'Around The World', 'Scar Tissue' og 'By The Way'. Stram, suveræn opvisningsstil. Men så skal drengerøvene lige lege lidt med Donna Summers diskoklassiker 'I Feel Love' uden rigtigt at ville noget med den. Af andre omveje, der lyder som jamsessions og bizarre soloer på eksempelvis trompet i et godt tilrøget øvelokale, når vi frem til andre fine sange som 'Zephyr Song' ,'Californication', 'Universally Speaking', 'Under The Bridge' og 'Give It Away' og den fremragende nye 'Leverage Of Space'. Den er sammen med de ikke overbevisende covernumre en slags berettigelse fra et dobbelt livealbum fra en gruppe, der ved juletid udgav en dobbelt 'Greatest Hits'. Vi nærmer os rovdrift på trofaste fans. Som må gøre op med sig selv, om de vil have mere gammelt gods med Red Hot Chili Peppers. Det vil de nu nok gerne, for netop slingrekursen mellem kærlighed og kaos, er en meget stor del af den uomtvistelige charme ved dette band i deres evige jagt på den balance, de aldrig finder.