Luke Vibert vibrerer som få. Faktisk så meget, at han må slå sig løs i forskellige forklædninger: Plug, Kerrier District, Amen Andrews og på hans nye album {lsquo}Sorry I Make You Lush' i det musikalske spandexkostume båret af electronicahelten Wagon Christ - Viberts første pseudonym fra tilbage i start-1990'erne. Under det slog han først sine folder i ambient, siden eksperimenterende hiphop og i dag en melodiøs og tøjlesløs electronica, der fastholder hans position som en af de mest charmerende {lsquo}bedroom scientists', længe efter at han er blevet veteran. Og på trods af at hans musik ikke længere er på forkant, men blot er helt ualmindelig opfindsomt og eventyrligt skruet sammen. Fleksibilitet og uhøjtidelighed er nøgleord. Og humor. Hør Christ klippe-klistre sig gennem hip hop-grooves, funk-licks, sambatrommer, kvindelatter, primatlyde på {lsquo}The Funnies'. Eller nyd, hvordan de generelt bøjelige og lyse melodier buer og bukler sig gennem albummets sammensatte univers. Helt klare i mælet. En forunderligt modhagefri samplerdelica, man kan nynne med på. Og også rytmeprogrammeringerne holder sig smukt fra den så nærliggende kompleksitet, uden at miste elasticitet eller forførelseskraft. Vibert i enerum er ganske enkelt en af de sjoveste, mest elegante og klarest formulerende elektronikere derude. Og derinde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce