Bandnavnet er håbløst. Titlen på cd'en er ikke meget mere bevendt. Det kantede og kitschede cover er heller ikke for kønt. Der er ikke krediteret nogen producer. Det ligner et af den slags projekter, der får folk med forstand på marketing til at synke ind i en tilstand af dyb depression. Men så er der jo altså lige musikken. Trods alt ikke en uvæsentlig detalje. Når den som her strømmer talentfuldt fra et århusiansk foretagende ved navn Larsen And Furious Jane, som har lavet en cd med titlen 'I'm Glad He's Dead' på det lille og aktive pladeselskab Morningside Records. Lille selskab. Fin og egensindig musik. Beskedne kommercielle horisonter. Situationen er typisk for dansk musik netop nu. Næsten uanset hvor mange kameler man måtte være parat til at sluge, er nøglehullet på de få store pladeselskaber så godt som lukket for nye græsrødder. Man kan sådan set lige så godt bare lave det, man har lyst til. 'Untitled' og 'I Give Up' er to eksempler på små opvisninger i sangskrivningens ædle kunst fra en Larsen med fornavnet Torsten. Her er en sangskriver, der lyder, som om han kan den sjældne kunst at ryste sange ud af ærmet. Både spille- og skrivestil er henkastet og afslappet, men disse kærlighedssange fra en virkelig verden er tænksomme og leverer med en inciterende lethed en regulær dybde. Kærlighedssange med personlighed, melankoli og en snert af ironi, der imidlertid aldrig bliver afvæbnende på den forkerte måde. At Torsten Larsen ikke er hævet over en vits, demonstrerer han allerede med åbningsnummerets titel. 'Cupid Stunt' er en titel, der peger i retning af forelskelsens halsbrækkende stunt, men bytter man lidt om på bogstaverne, får man også navnet på synderen: 'Stupid Cunt'. »The look of love/ it don't look so good on you anymore«, konstateres det tørt. 'Cupid Stunt' starter med at lyde faretruende tæt på Josh Haden fra Spain, men vrister sig stille og roligt løs fra det sirlige lo-fi forbillede. Det er i det hele taget ikke svært at fornemme de musikalske idealer hos dæmpet swingende Larsen And Furious Jane. Foruden lo-fi bl.a. Nikolaj Nørlund, postrockerne Tortoise og kærlighedsuniverset hos Magnetic Fields. Men selv om det indimellem slingrer lidt både stilistisk og vokalt, lykkes det i imponerende grad Larsen & co. at tilkæmpe sig et eget territorium. Hvad enten det gælder 'Our Mutual Friend' om venskabets anatomi eller den melankolske 'No Way' besyngelse af lagner mod hud, må man konstatere, at Larsens sange gang på gang i imponerende grad har evnen til at opbygge et musikalsk mikrokosmos, der tåler mange gentagelser. Uden store armbevægelser rummer 'I'm Glad He's Dead' lutter originalt vinklede sange om den per definition kuldsejlede kærlighed. Og det bedste: Det kan blive endnu bedre, når en mere uddybet rutine måske en dag giver Larsen And Furious Jane et nyt navn og mere stilsikkerhed. På den anden side er det jo ikke sikkert, det sker. Dansk rockmusik består i høj grad af lysende små her og nu'er. Så man kan lige så godt her og nu glæde sig maksimalt over 'I'm Glad He's Dead' med alle dens yndigheder og knaster. Det fortjener den.