Det her er på én gang pivåben og fornemt fokuseret musik. Ind gennem de gabende sluser strømmer alskens inspirationer, og et eller andet sted i virvaret sidder danske August Engkilde og udvælger og dirigerer mylderet af impulser sammen i højere enheder. Denne centrale skikkelse i Nordeuropas nuværende storflirt mellem jazz og elektronisk musik anviser med musikkollektivet EPO's debutalbum fascinerende veje for den grovædende jazzmusik fri for genreallergi. Dub, latin, funk, electronica, hiphop og en popmelodiøs nerve fosser gennem 'Electronic Panoraman Orchestra'. Og man kan høre afsmitninger fra tyske crossover-elektronikere som Burnt Friedman og indietronicabands som Lali Puna hos Engkilde, der her i midten af sine 30'ere har fundet et smukt lyrisk fodfæste bevæbnet med laptop og jazzinstrumenter. I front finder man det meste af tiden sangerinden Frida Asmussen, der kan synge lokkende og løfterigt som en sommerbrise og emotionelt præcist som en Joni Mitchell - men også et par steder for endimensionelt behageligt. Omkring hende spiller et hold af jazzmusikere på guitar, trompet, sax, percussion, klarinet. Mens Engkildes kontrabas duver, og hans elektronik knitrer og hvisler og hiver og glitscher moderne og mikroskopisk om ørerne på dem og os. På én gang let og luftig, kompleks og krævende musik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























