To generationer spiller ud og et inferno af støj, percussion, guitarer, beats og raps opstår. Vi taler et spænd på næsten tre årtier. Faust var et af den tyske krautrocks mest fascinerende og genrebøjende bands undfanget i 1971 og efter et årtis pause gendannet i start-1990'erne. Dälek er en hiphoptrio fra New Jersey med en forkærlighed for støjende loops - allerede fra begyndelsen i 1998 hentet fra plader blandt andet med netop Faust. Og nu har de to grupper blandet blod: Industrial, illbient, støjrock, psychedelia, impro, hiphop. Et infernalsk stereogram, som efter fordybelse afslører melodifigurer og strukturer. Musik der kan minde om futuristernes og Einstürzende Neubautens fascination af industriens lyde, om Public Enemys tætvævede og muskuløse, tidlige sampleruniverser. Faust og Dälek deler tydeligvis blodtype. Det er krævende lytning, jovist, men også ganske kropsligt og overvældende i al sin sturm-und-drang. MC Dälek deklamerer fra et bjerg af cirklende støj og dunkende trommer. Han affyrer verbale skudsalver inde fra en metallisk orkan af hvinende guitarer og fygende vinyl. Han bukler sig over en rytmisk radbrækket rock med ilinger fra dj og guitarist. Eller også fortaber de to bands sig i ordløse abstraktioner. Unikke sager.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce