Der er nogle utraditionelle numre på programmet, når Cirkus Charlie i denne tid drager land og rige rundt. I stedet for traditionel cirkusmusik præsenterer man popmusik og franske klovner i én pakke. Popduo-parret Sofie Bonde og Nils Torp, bedre kendt som Souvenirs. Popstjerner som cirkusklovner? Måske er det vejen, man skal gå, når pladebranchen går på skrump. Det er, som der slås fast i covernoterne, »mærkelige, usikre, men også sjove tider«. I manegen optræder Souvenirs med populære favoritter, og så kan publikum ved de 175 forestillinger vel glæde sig til at høre 'Han tog et nattog' og 'Jeg troed' du var hos Mikael'. Men det er også blevet til en hel cd med nye 'Cirkus'-sange skrevet af Nils Torp og forskellige partnere. »Jeg syns du' en klovn/ for du har gjort mig med rogn/ så nu må vi flytte sammen i den blå cirkusvogn«, synger Sofie Bonde, og så springer popmusikken fra det lille hus på landet ud i det glade gøglerliv. En af de store udfordringer for Souvenirs har altid været at finde den rette balance. Sofie Bondes klokkeblomst af en stemme er så sukkersød, at resultatet bliver bedst, hvis den bliver svirpet af et par dråber surreel citrus. En tur i cirkus kalder imidlertid næsten automatisk på det troskyldige og det sentimentale, og som man kan høre det på 'God vind & farvel', er det ikke nødvendigvis det rette element for den musikalske linedans, der går under navnet Souvenirs. Det er svært at slå flikflak mellem ironisk lethed og at ville tages for pålydende. Altså ikke mærkeligt, at 'Cirkus' er blevet et både inspireret og vakkelvornt album. Albummets klassiske 'Souvenirs'-nummer er 'Badminton'. Et lille naivistisk kunstværk om livet i Danmark med badminton og gasbeton og kassettebånd og jeopardy og roser i cellofan. Simpelthen så smukt og venlig-drilsk, at det kun kan være lavet af parret Voss-Torp. I andre numre virker forsøget på at afvæbne med hverdagsord mere uforløst. Det er sjovt at høre ord som »Echinaforce«, »Panodil« og »bagskid« i en popsang og til og med lagt i honninglage på Sofie Bondes stemmebånd. Men de tilhørende sange 'Engel i min sang' og 'Sigøjnerkys' følger ikke det spøjse til dørs, og så lurer den gode gamle dansktop på Souvenirs. 'Whiskeytøs' er Hans Kragh-Jakobsens djærve oversættelse af Tom Waits-sangen 'Jockey Full of Bourbon'. En forrygende sang, men meningen med at iscenesætte den som Sorten Muld-light er svær at få øje på. 'Kysse dine tårer bort' er en ordentlig drønnert af en drivende sentimental kærlighedssang komplet med diskrete tivolitoner. Livet er en manege, og vi er blot grædende klovner i den. Men man mangler et twist af bitter lemon. Det er der til gengæld i 'Elegi (jeg længes tilbage)'. En vise om selvoptagethed og skilsmisse, der slutter med et stille brag: »For Søren/ Og nogen har godt og grundigt smækket hovedøren«. Kun 'Badminton' og 'Elegi' bærer blåstemplet Torp-Voss/Torp. 'Cirkus' har både sødme og originalitet, men lidt for lidt af det sidste. Hvis balancen skal genoprettes, må der fyres mere op under Johnny Voss.