»I was born to make a song every day«, synger den norske singer-songwriter St. Thomas på sit fjerde album med den kokette og besværlige titel 'Let's Grow Together - The Comeback of St. Thomas'. Well, man er tilbøjelig til at tro på ham, når han præsenterer os for 'Dance to the Disco', hvor et halvhjertet natklubbeat møder en klassisk countryfortælling om at holde sin dame på afstand af »All the boys with their jealous eyes/ their dirty jeans and their dirty lies«. Eller 'Waltz Around Insane', der er tæt på at være decideret afsindig i sin kritik af de biedermeier-værdier, countryen er kendt for udadtil. Men det er ikke kun ferm fortællekunst, St. Thomas mestrer - selv om det foregår diskret, boltrer han sig også i lydleg, når han mangedobler mundharmonikaer i mikserpulten og mumler i og ude af takt med sin egen lyse, næsten Kermit-nasale røst. Og selv om den Neil Young-, Simon og Garfunkel- og Elliot Smith-inspirerede sangsnedker mere end én gang forfalder til uinspireret håndværk, lægger 'Let's Grow Together' sig fint til rette i det gyldne snit mellem musikalsk nysgerrighed og den solide sang.