Uden at have opnået den helt store opmærksomhed, har århusianske Brimstone Butterfly vokset sig større efter den to år gamle debut med 'Gonepteryx Rhamni' og hittet 'Superwanker'. Allerede i titelnummeret opfordrer Brimstone Butterfly til at gøre op med den drømmeknuser, vi kender som hverdagen: »And when I look at you I could cry/ 'Cause there're so many just like you/ Forgetting why/ Curiosity cured/ And normality killed the cat«. Det lyder jo lidt som temaet for hen ved et par dusin sange med bysfædrene i TV2, som dog unægtelig altid har pakket budskabet ind i mere elegante ord. Kan man ikke det, kunne man i det mindste levere en satset rockmusik, der lyder som om lystens kattekløer virkelig har haft fat i et overophedet bliktag. Desværre lyder Brimstone Butterfly denne gang som en lidt for skråsikker koncert, en lidt for formel formular til halvfjerdsernes fuldfede glam. Undtagelserne er den britisk krukkede 'Tunnelvision', som strutter med den vokale rumpe som var det en ungdommelig udgave af Blur, vi havde fat i. Men igen, mangler man lige det sidste smæld i bollebageriet, før Brimstone Butterfly lader sommerfuglene danse og gnisterne springe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce