Et guitar-es, som vi næsten har fået patent på herhjemme, er amerikanske Billy Cross, der med sit lette, legende spil har stået bag mangt og meget i dansk rock. I en alder af 58 år har Cross, som i sin tid skrev sig ind i rockhistorien ved at spille guitar hos Bob Dylan, udgivet sit andet soloalbum, 'Life Is Good'. En titel, der uden tvivl vil tiltale guitaristens jævnaldrende, der har overskuddet til at søge netop det gode liv. Helt uden knaster er tilværelsen dog ikke på Billy Cross gedigne album, hvor mange af vennerne og veninderne er blevet bitre på livet, andre har fået nok af bøvl, besvær og dårlige nyheder i radioen og ingen i øvrigt gider spille the blues på den rigtige måde længere. Det lyder måske nok som den slags brok over tidernes skiften, man kan opleve hos sine forældre, men heldigvis er Billy Cross både alt for begavet og alt for dygtig en melodisnedker til at ryge i den slags forældrefælder. I sange som facetterede og spændstige 'A Reasonable Man' og 'Byron Keats And Shelley' udfordrer han sit publikum og eftertanken med langt mere end vemod og nostalgi. Billy Cross er en mand, der kender sin tradition og den direkte vej gennem den, hvilket nogle gange får hans musik til at virke lidt for let og behagesyg, men 'Life Is Good' er med sin variation og melodiske holdbarhed et såre sympatisk album.