Der er en herlig fynsk (selv)uhøjtidelighed i, at bassisten i et nu metalband med klare internationale ambitioner har fået 'verdensnavnet' Bazzi, mens den ene af guitaristerne går under dæknavnet 'Moffah'. Skønt. Til gengæld er der ikke meget formildende over musikken, der lyder nogenlunde som den omgang postulerede vrede mod alt og alle fra storkapitalen over tøserne til de falske venner, vi har hørt fra afsindige mængder af bands i genren gennem de sidste ti år. Stomped har en god guitarkværn kørende over de groove grooves under Esben Elnegaards ikke alt for overbevisende vokal. Fint nok, men næppe hverken originalt eller interessant nok til slå de amerikanske koryfæer af tronen i en genre, der i den grad lider af akut uopfindsomhed, manerer og kedsomhed.