Det var i 1993, århusianske Nice Device var årets døgnfluer med det dansende sommerhit 'Cool Corona'. Sangerinden Maya Albana kaldte sig blot Miss M. Men den Maya Albana, der dukker op i 2004 er en sangerinde af en ganske anden støbning. En sortklædt rock-chick i besiddelse af en stilbevidst profil af umiskendelig undergrundsagtig valør. Guitarrockbands som Black Rebel Motorcycle Band og The Strokes søger via Jesus And Mary Chain og Blondie tilbage til Velvet Underground for at finde en seriøs sort stil med læderjakker og underbevidsthed i guitarlyden. Maya Albana søger i samme spor og har fundet eller genopfundet sig selv. Man kunne indvende, at man skal være lidt af en vendekåbe for at tage springet fra springfyren 'Cool Corona' til den køligcool 'Dead Starlet', men 11 år via den Kasper Winding/Thomas Blachmann-producerede solo-debut fra 1999 må siges at være en absolut acceptabel inkubationstid for en transformation! 'God Bless Education' er ikke et klokkeklart defineret koncept som det beslægtede, The Raveonettes har så stor succes med. Til gengæld har Albana fundet en form, som rent faktisk giver plads til, at hendes nye rockpersona kommer til et udtryk som en troværdig kunstnerisk personlighed. 'God Bless Education' er reelt en af de nyere danske rockplader, der bedst og mest bevidst lever op til kravet om at fremstå cool og rodbevidst. Sammen med guitaristen og produceren Lars Skjærbæk har Albana skabt en kølig og ulmende rock'n'roll med vægten lagt på det feminine fremstød. Bandets gennemførte sound er dets force. Foruden Skjærbæk består det af de to Kashmir-medlemmer Asger Techau på trommer og tangentspilleren Henrik Lindstrand (der i privatsfæren tillige er hr. Albana) samt den dygtige bassist Nicolai Munch-Hansen. Svagest står et mere decideret popnummer som 'We Are Not Together' og den nøgne afslutning 'Stuck With Me', hvor vokalen nærmest er forstyrrende køn i forhold til den mere seje og stride stil, der andetsteds bliver lagt for dagen. Dicte lyder som et klart forbillede, men også på de iørefaldende rockere 'Teenage Boys (And New Age Girls)' og 'God Bless Education' finder Albana sit eget vokale fodslag, mens Skjærbæk skærer skarpt for, og bandet gynger på bedste sump-facon. Bedst er Maya Albana, når hun løber linen ud og spiller rollen som cool til skæftet. Som hun gør det på '24 Hours', når hun vrænger sig ind linjerne »Daddy's girl is wearing heels/ Daddy's girl is cold and fierce«. Det bliver indledningen til en stærk serie: 'Our Story' sunget med kølig og brandfarlig resignation, der matcher Skærbæk-guitarens lodne flammer. 'Dead Starlet', den stemningsfuldt minimalistisk arrangerede 'For Your Love' og 'Into You' med det affærdigende udsagn »Love is all - I don't need«. Når Maya Albana er bedst, investerer hun sin nye personlighed i et forsumpet musikalsk område, hvor hele pointen er den intime omgang med klichéernes faste figurer. Det er rockmusik med den ene fod i undergrunden og den anden på playlisterne. Når det fungerer, er resultatet cool - nu uden corona.