Malkin Zany spreder uro. Kvartetten startede for halvandet år siden arbejdet med debutalbummet 'Malkin Zany', som præges af en meget tydelig livefornemmelse. Heller ikke et under, når man konstaterer, at de rent faktisk i mangt og meget er et jazzband. Tav Klitgård spiller trompet, Asger Baden betvinger tangenter, Peter Leth tæver trommer, og så er der DJ Steen Rock på the wheels of steel. Så, altså en fusionsjazzplade tilsat vinylkunster? Nej, for der fuskes meget åbenlyst med studiet som instrument, især med inspirationer fra de jamaicanske dub-troldmænd. Trommer trækkes ud i guirlander af delays, kropsløse stemmer og strengeinstrumenter svæver gennem mixene, ja, bas og trommer forvrides og forkulles endda et sted ganske voldsomt. Og Steen Rock yder også blæs, tangenter og trommeskind alskens modspil med sine scratchninger og adgang til den indspillede musiks historie. 'Malkin Zany' er altså en anderledes fabulerende udgivelse i forhold til Cai. Kontrasten mellem elektronik og jazzarv viser sig mere i efterbearbejdningen end i instrumentpark og rytmik. Vi benådes med et organisk og melodiøst sammenspil og en bramfri lyst til at opløse og fiktionalisere samme, og den generelle eventyrlyst distancerer også kvartetten fra acidjazz' vægt på det dansable. Et par steder er det mere rodet end opfindsomt, men 'My Times'' forkrampnings-og-forløsnings-struktur og 'Collective' del et og tos fornemme tangentfigurer og rytmiske skift er til gengæld decideret fremragende.