Efter en lykkeligvis veloverstået operation for brystkræft er Anastacia med den spektakulære stemme og de lige så opsigtsvækkende briller tilbage med sit tredje album. Spørgsmålet er så blot om den overraskende karriere, der blev skudt effektivt i gang af hittet 'Paid My Dues' og stribevis af bluesbaseret og dansabel pop, kan overleve en så enerverende og kedsommelig tomgang. Der er næppe en eneste mindeværdig sang på 'Anastacia' og med undtagelse af 'Left Outside Alone' er der heller ikke noget, som rigtigt minder om et hit. Til gengæld har hun skruet op for tempo, tyngde, guitarer og alvor, måske i håb om at hente noget kredit på rollen som rocktøs. Det lykkes i så fald ikke. Sangene synes at være inspireret af Anastacias oplevelser med sygdommen. 'Sick And Tired', 'Heavy On My Heart', 'Time' og 'Left Outside Alone' indikerer alvor, men desværre bliver det ved antydningerne og de hult rungende ballader på et album, som mest af alt lyder netop tungt, træt og temmelig forhastet.