En 17-årig sangerinde melder sig under fanerne. I disse 'Popstars'-tider ringer alle alarmklokker helt automatisk. Vil endnu et hjemmesminket popfnug dale ned i skjul uden at efterlade sig spor? Næppe. Med en selvfølgelig selvsikkerhed, der på én gang er typisk for alderen og af samme grund helt vanvittig, spankulerer Maria Viskonti ind på scenen og leverer et sæt, der bør få mangen en veteran til at måbe. 13 sange fra egen hånd og så sandelig sunget med eget næb. 'Burn the Bridge' er noget for sig. Meget mere end den veloplagte duet med Steen 'Sort Sol' Jørgensen ('Guess You Are Mad At Me'), der åbner ballet. Et naturtalent for fuld udblæsning. Befriende at høre det uden mellemregninger. Musikken er mildt sagt rustik og ligefrem. Stort set indspillet live i studiet. Uden at skele til tidens toneklange rocket og rootsy uden at spilde tid på at skulle yde respekt. Som sangerinde og sangskriver er Viskonti forståeligt nok indimellem prøvende i sine fraseringer og formuleringer. Umoden altså. Og så alligevel ikke. For 'Born In History' og 'Find My Blue Baby' er noget helt andet. Havde det handlet om strategi, havde man (man?) måske ventet et par år med debuten. Men så havde vi altså manglet denne her plade, der er så åben, så forfriskende og så indtagende i sin mellemting mellem at være indlysende ufærdig og uimodståeligt flyvefærdig.