Mørket falder pludselig på i hovedtelefonerne. Et blødt bulder som tre-fire heftige hjerteslag falder ind i hjernen på lytteren. Fulgt af stilhed. Og så tre-fire hurtige slag igen, fulgt af sært springende strygere. En tung kvindestemme synger rugende roligt: »Tonight my assistant will pass among you/ his cab will be handy, hi naninani«, fulgt af skingre og skæve horn. Da famler man allerede efter bordpladen og stolens armlæn med svedige håndflader. Og her er vi vel at mærke kun ved indledningen til et af de mest skræmmende stykker musik, man kan opdrive. Nemlig 'sangen' med den ellers så uskyldige titel 'Lullaby (By By By)'. Indsunget i år 2000 af den tyske sangerinde Ute Lemper til albummet 'Punishing Kiss'. 11 minutters gruopvækkende blanding af rædsel og skønhed. Skrevet og produceret af Scott Walker. En af rockens store mysterier, der gennem hele sin lige så lange som mærkelige karriere har dyrket lige præcis det speciale. Dog sjældent så intenst som på 'Lullaby', der handler om et assisteret selvmord og er et forsøg på at gengive de mørke lyde og vibrationer, man angiveligt hører, når man dør. »Han bruger lyd og stilhed på en helt unik måde ... Scott er snarere som en instruktør på teatret end en sangskriver, ukompliceret, dedikeret med en meget specifik vision om, hvad han vil«, forklarede Ute Lemper efter samarbejdet. Sangen om selvmordet kom ikke med på hendes album. Den var simpelthen for lang og har hidtil kun eksisteret på den japanske udgave af pladen. Men nu er den og 95 andre sange af og med Scott Walker samlet på bokssættet med den lige så drilske som fejlagtige titel '5 Easy Pieces'. Thi i tilfældet Scott Walker er der til trods for komponistens hang til lette popsymfonier absolut intet let. Scott Walker er en musikalsk udfordring, men en af den slags, der meget hurtigt giver belønning. Og fortsætter med at hensætte lyttere i lige dele forundring og beundring, efterhånden som man glider ned gennem de mange lag i Scott Walkers lige så barske som romantiske sange. Sange, som i årevis har tiltrukket yngre kolleger og beundrere som britiske David Bowie, Suede, U2, Blur, Tindersticks og Pulp, som ligefrem har været så heldige at få et album produceret af Scott Walker. Også danske Sort Sol og sanger Sten Jørgensen er blandt de store tilbedere af Scott Walker ligesom amerikanske REM, hvis guitarist Pete Buck har udtalt: »Jeg har altid vidst, hvem han var, men underligt nok skræmte hans musik mig, så jeg egentlig havde tænkt mig at lægge den på lager, til jeg blev ældre. Det er popmusik så let som Burt Bacharachs, men det er også ekstremt komplekst som Phil Spectors«. Noel Scott Engel blev født 9. januar 1943 i flækken Hamilton i Ohio. Som ganske ung begyndte han at udforske popmusikken og blev en stor fan af franske Jacques Brel, hvis sange han siden med stort held fortolkede. Men først da Scott Engel i 1964 slog sig sammen med bassisten John Maus og trommeslageren Gary Leeds under det familiære navn The Walker Brothers efter det kunstnernavn, sangeren havde taget til sig, skete der noget. Det var dog først, da trioen på foranledning af Gary Leeds rejste til England, 1960'ernes store pop-Mekka, at populariteten indfandt sig i et omfang, så The Walker Brothers dystede med Beatles og Rolling Stones om beatmusikkens trone. Men i modsætningen til Beatles var Scott Walkers sange præget af både mere moden og mere dramatisk tilgang, og i forhold til Rolling Stones flød de kunstneriske årer markant tydeligere hos de amerikanske englændere. Scott Walker var som producer inspireret af Phil Spector og byggede som han veritable mure af vellyd omkring nogle af sine sange som eksempelvis 'Hurting Each Other' fra 1966. I 1967 gik trioen dog i opløsning efter en perlerække af hits og stærke album som 'Portrait', 'Take It Easy With The Walker Brothers' og 'Images'. Scott Walker tog fat på en solokarriere, der startede med bulder og brag for siden at blive mere og mere usynlig. Fra 1967 til 1969 udgav han de fire funklende soloplader med de lakoniske titler 'Scott 1', 'Scott 2', 'Scott 3' og 'Scott 4'. Og i 1970 fulgte 'Til The Band Comes In'. Spækket med mildt sagt usædvanlige og usædvanligt gode popsange med emner som eksistentialisme, inspireret af Albert Camus, Ingmar Bergman, stalinisme, frøken Klokken i 'Time Operator', sårede og skrøbelige mennesker som i 'The Seventh Seal', sømænd og gadepiger i 'Amsterdam' og den gamle luder i 'Big Louise' - »she's a haunted house/ and the windows are broken'. Alle i den særlige blanding af brutal kynisme og næsten uhørt skønhed, der også præger det lille mesterværk 'Copenhagen' fra 1969, hvor Scott Walker boede i en periode i København med sin danske kæreste Mette Teglbjærg. Tilsyneladende kunne poppens kontrære og gådefulde mester lide den danske hovedstad: »Copenhagen you're the end/ gone and made me child again ... your sunny streets dried my hair«, er nogle af de bizart poetiske linjer. Siden blev der mere og mere stille omkring Scott Walker. Han samlede sine 'brødre' igen i 1970'erne uden stor succes og kom så stærkt igen i 1978 med solopladen 'Night Flights', som siden kun er fulgt op af 'Climate Of Hunter' fra 1984 og den svært tilgængelige 'Tilt' fra 1995. Lige siden har rygterne gået om, at et nyt album skulle være på vej fra den nu 61-årige Scott Walker. Men indtil videre må vi fordrive ventetiden med det fine bokssæt, der er tematisk ordnet af hensyn til nye lyttere. Fremragende er især cd'en med Walkers filmmusik - spændende fra James Bond-filmen 'The World Is Not Enough' til 'Pola X' af instruktøren Leos Carax, som naturligvis ikke har været samlet før. En god ide, ligesom det er en befrielse, at '5 Easy Pieces' ikke indeholder de sædvanlige mærkværdige udgaver af kendte sange, ukendte hemmeligheder, liveversioner og sange fra demobåndene. Ideen er, at det, Scott Walker udgav, i sig selv har så stor kvalitet, der ikke er grund til at blande med spildprodukter. Eller som britiske Marc Almond har sagt om sit idol: »Der er kun én Scott Walker. Vi andre kan bare kigge på fra sidelinjen«. Nu kan vi heldigvis også lytte med.