Lige så stor respekt, man kan have for det yndige amerikanske stjerneskud ud i den lette ende af jazzen, Norah Jones, lige så stor frygt kan man have for virkningerne af hendes gennembrud. Pludselig er der intet så sikkert som velspillet, velproduceret, helstøbt, harmonisk og helt igennem harmløs cafe-jazz med sirup på tangenterne. Herhjemme har Caroline Henderson fint og modigt udfordret genren på sit fine 'Don't Explain', og nu er turen så kommet til den tidligere dommer i Popstars, den sympatiske og velsyngende Søren Sko. Han har været i New York med selveste Chris Minh Doky i producerstolen og en håndfuld af de bedste jazzrotter fra den amerikanske metropol til at fortolke en serie stensikre ballader om den ubegribeligt store kærlighed. Det kan ikke gå galt, og det gør det sådan set heller ikke. Hvis man altså har lyst til at høre en tandløs fortolker i ulden pyjamas og sutsko af lak, så man også kan begå sig på salonernes bonede gulve. Men hvis man derimod finder det deprimerende at høre eksempelvis Sinatras udødelige barklassiker 'One for My Baby' og John Lennons 'Woman' i driftssikre sølvbryllupsversioner med sukker og sikkerhedsnet, men helt uden nerve, er det ikke rart. Åh, nej, Norah!
Sutsko i lak
Lyt til artiklen
