Den, der lever stille, lever godt, siges det. Det er svært at forestille sig nogen, der vil være mere uenige i den påstand, end rapperne fra USA's 'Dirty South'. Ikke desto mindre er det den lokale danske virkelighed for dem - for mens det fint er lykkedes hiphoplyden af USA's østkyst (Run DMC, Public Enemy, Busta Rhymes, Jay-Z) og vestkyst (2pac, Snoop Dogg, Dr. Dre, Ice Cube) at finde et publikum hertillands, så er dyndet i midten, Sydstaterne, i det store og hele blevet negligeret af både danske pladekøbere og den øvrige offentlighed. Det er en forfærdelig skam, for gennem efterhånden et lille årti har 'The Dirty South' skilt sig markant ud fra resten af hiphopscenen med sin helt egen sound og musikalske fortællemåde. Og her tænkes ikke på anmelderdarlings som OutKast, Bubba Sparxxx, Timbaland, Missy Elliott og The Neptunes - rasende kreative musikalske originaler, der for længst har bevist deres værd. Næh, vi snakker om folkene nede i mudderet, folk, som du formentlig aldrig har hørt om før - folk med suspekt klingende navne som Pastor Troy, Trick Daddy, Ying Yang Twins og Hitman Sammy Sam. Eller duoen Big Tymers fra New Orleans, der er blandt de definerende kræfter i 'The Dirty South'. Gennem deres pladeselskab, Cash Money Records, har de - især i kraft af gruppens og selskabets producer, Mannie Fresh - lagt skabelonen for hele scenen: en hårdtslående effektiv kombination af voldelige, pralende og sexistiske tekster, som vi kender dem fra Vestkystens gangsta-rap - og så Sydstaternes særlige 'bounce': fattigfine funkbeats, komplicerede og effektive øvelser for trommemaskine og keyboard. Men på deres fjerde album lader de desværre til at være stivnet noget i den form, de selv har udtænkt - udforskertrangen er pist forsvundet, og Mannie Fresh og Baby stiller sig tilfreds med at levere veltilpasse festfortællinger fra det kløgtige til det overkørte.