Nej, Danko Jones er ikke så opreklameret som The White Stripes, The Strokes eller for den sags skyld The Raveonettes. Men derfor kan den cool trio fra Canada jo sagtens være et af de absolut bedste bud på den revitalisering af rocken, der har fuld blæs på i år. Hvilket i den grad er tilfældet. Som dem, der var lykkelige vidner til Danko Jones bersærkergang på Roskilde Festival forrige år, ved, er trioen et angrebsivrigt gadekryds med rester af blues, punk, heavy rock og soul i hver eneste fiber i kroppen. Anført af den intense sanger og guitarist Danko Jones selv, der er en slags krydsning af de salige Phil Lynott fra Thin Lizzy og Joe Strummer fra The Clash, bider trioen igen fra sig her på det femte og fine album med den sandfærdige kliche 'We Sweat Blood'. De små slagkraftige sange trækkes af sted af Danko Jones' lynnedslag af en guitar, der fører gruppen gennem detonationer som punkudslippet 'I Want You', 'Hot Damn Woman' med en melodisk hilsen til Aerosmith i den groovy 'Heartbreak's A Blessing', et kindkys til Kiss i 'Hot Damn Woman', 'Home To Hell', der lyder som en forynget udgave af AC/DC, 'Love Travel' med riffs, der er som snydt ud af Thin Lizzy og singlen 'Dance'. En regulær bombe mod barer og de dansegulve, hvor rock endnu ikke er forbudt. Har du allerede fået forstoppelse af berusede marcipangrise på glatis i december, så nap en aften med Danko Jones og en flok letbitre øl. På dit Danko-kort er der aldrig overtræk.