Det lukningstruede Elektriske Barometer har i en årrække været oasen for unge mennesker med viftende nervetråde og musikalske fornemmelser. Ikke sært, at 'Swim' har haft sine otte uger på Det Elektriske Barometer. For kondenserede man alle de sensibiliteter, der har karakteriseret Barometerstanden, kunne essensen være Traening. Genkendeligt som det arketypiske barometerband, der spiller sig ind i en tradition for indie-rock. Og samtidig det første band i verden. Sådan et bliver heldigvis født hele tiden. I dag er det Traening. En sekstet centreret omkring søskendeparret Marie Eline Hansen og Hans Emil Hansen. Traening har både troskyldigheden og den pure støjfølsomhed på sin side, men har også et par ekstra gode kort i de candyflossede guitarer og de antikke teknoinstrumenter, der gør 'Better Than This' mere iørefaldende end gennemsnittet af beslægtede udgivelser. Produceret af Superhero-Thomas Troelsen lyder albummet også, som det skal: Vaklende på denne måde bliver Bambi-benene en nødvendig charme. 'Swim', 'Between Your Lips' og 'I Want You True' er regulære perler, og hvem kan stå for en titel som 'My Postmodern Dreamer'? Ikke jeg. Måske vil 'Traening' drive det vidt. Måske bliver de aldrig 'Better Than This'. Under alle omstændigheder her og nu det første band i verden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce