Aesop Rock føler ikke noget fællesskab med MTV's materialistiske version af hiphop. Men han er ikke bitter. Han går til modangreb. Han kræver sin ret til at udtrykke sig i genrens formsprog - det er hans musik, lige så meget som det er 50 Cents'. Også selv om han er en klatøjet, kridhvid fyr fra Brooklyn. Hans tredje album, 'Bazooka Tooth', er et foreløbigt højdepunkt fra USA's alternative, primært hvide rapscene - der netop ledes af hans eget kollektiv, Def Jux (som kunne nydes på årets Roskilde Festival). Vi taler dybt eksistentiel og ofte pivsnørklet rap, præget af en kras civilisationskritik, der udmønter sig i alt fra selvpsykoanalyse til ambivalent hjemstavnspoesi. Den verbale stil er tætpakket, original og præcis - som når Aesop Rock græmmes over, at skydevåben finder vej til yngre og yngre amerikanerhænder, »diaper snipers having clock tower fun«. Eller når han malende beskriver årsagen til sit kringlede raptalent: »I've got my tongue down karma's throat«. Musikken er hans egen, et mesterligt og komplekst wasteland af forreven funk og flossede idealer. Men det bliver aldrig arty-farty - vi forlader aldrig hiphopland her. 'Bazooka Tooth' er en særlings ode til sit musikalske ophav og en visionær, voldsomt groovy opdatering af hiphopgenren.