Louise Rhodes er intet uden Andy Barlow, og han er intet uden hende. Det står klart efter den britiske duo Lambs seks år og fire album sammen. Lige siden gennembrudshittet 'Cotton Wool' har Barlows ekvilibristiske beats haft brug for humaniteten i Rhodes' blide stemmeføring - og vice versa. Når den ene får overtaget, lider musikken - og her på 'Between Darkness And Wonder' har Louise Rhodes altså sat sig for tungt på pladens identitet. Eller også er Barlow bare blevet blød om hjertet. I hvert fald giver han ikke Rhodes' grandiøse sangskrivningsambitioner modstand nok til, at Lamb udnytter sin helt særlige dynamik: duoens evne til, sammen, at indkapsle teknikbegejstring og musikalsk opdagelsesiver i en traditionel popsang. I stedet overøser han villigt sin sangerinde med episke strygere og labre, akustiske guitargodbidder. De to selverklærede soulmates mødes stadig smukt omkring numre som 'Sugar 5' og 'Till The Clouds Clear', og Rhodes synger mindre krukket end nogensinde før. Men Lamb har fået pillet lidt for mange unoder af sig, de er blevet lidt for voksne og velmenende lidt for hurtigt. Mere Darkness og mindre Wonder vil klæde dem næste gang.