Nikolaj Nørlund lyder ligesom ikke som sig selv, da 'Under The Satellite' åbner. Hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom han på 'Your Best Bet' har overladt mikrofonen til Claus 'Croon' Hempler med fløjlsvokalen. Også Aud Wilken, Mark Robinson og Neil Henderson gæster på vokalen. At kalde Rhonda Harris for et band er en tilsnigelse. Det lød ganske vist i høj grad som sådan, da trommeslageren Piet Breinholm Bendtsen og bassisten Hans Holten Hansen stod sammen med Nørlund. Men i stedet for at blive et koncentreret band er konceptet snarere Nørlunds legestue med skiftende konstellationer. De bedste numre er da også, hvor Nørlund selv står bag mikrofonen. Og hvad skal gæstevokalist-konceptet så dybest set være godt for? 'Under The Satellite' er en brillant popsang, der i mellemtempo fører tankerne hen på Nørlunds gamle inspirationskilde Galaxy 500. Også den ultralangsomme og ekstremt spartansk instrumenterede 'Karen' er simpelthen dybt original og tilfredsstillende. Frækt præsterer Nørlund at vriste 'China Girl' fra både David Bowie og Iggy Pop og gøre den til sin helt egen tørre krystalkugle, hvor teksten står klar i al sin mystik. Til gengæld virker hverken den globalflippede 'Joy Is Everywhere' eller 'Adrenaline' helt færdigudrugede.