Ude på landet et sted på Sjælland sidder de to jyske brødre Olesen og foretager 'Studier af skyer': »Her sker nærmest intet/ Det gør ingenting/ at alt ind i mellem/ blot kører i ring«. Sådan lyder det fra brødrene Henrik og Peter H. Olesen, som med 'Hårdnakket idyl' har præsteret det femte album Siden 1980'erne i nyrockbandet Sort-Hvide Landskaber over Greene og frem til det femte album med duoen Olesen-Olesen har brødrene luntet af sted i udkanten af rockscenen, helt efter eget valg, har man indtryk af. Med 'Hårdnakket idyl' vil Olesen-Olesen næppe spille sig selv ind i centrum, selv om de med den lille kærlighedssang 'I det hus du kalder dit hjem' med folk som Arne Jacobsen og Børge Mogensen som hjælpere har (arkitekt)tegningen til et hit. Heldigvis har brødrene fjernet sig fra den tunge tristesse på grænsen af det selvhøjtidelige, der prægede 'Anonyme melankolikere' for et par år siden. Denne gang insisterer Olesen-Olesen, som den typisk fine titel antyder det, på 'Hårdnakket idyl': »vi kører i brugte biler/ klædt i sorte frakker/ vi insisterer på idyl«. I sidste sang befinder Peter H. Olesen sig ligefrem 'Ved godt mod':»Omend ikke ovenpå så dog/ så dog ved godt mod/ trækker vejret ubesværet«. Og i den fine og sjældent humoristiske 'Skybrud afløst af byger' har han selv fået nok: »Ædt op af ironi/ ætset i egen syre/ grader af melankoli/ skybrud afløst af byger«. Det er den slags velgørende humor og temperament, man kan savne i Olesen-Olesens fint afstemte søgen efter det helt enkle udtryk, musikalsk og lyrisk. Der slås ikke mange slag i den stillestående danske luft her. Og den spinkle monotoni med malmfuld Erik Grip-stemme i de mange sange om naturens gang kan være overvældende. Der er trods alt grænser for, i hvor mange sange det er interessant at høre, at »ellers sker der ingenting/ det gør ingenting«. I hvert fald savner man ofte Klondykes selvironi, når Peter H. Olesen selvhøjtideligt konstaterer: »problemet med poesi/ er at man aldrig har fri«. Nej, det lyder skisme ikke sådan, fristes man til at tilføje. Måske skulle Olesen-Olesen alligevel en dag tage en frihed fra de store ambitioner? Resultatet kunne blive fascinerende. Som hverdagens små mirakler.