I tv-reklamerne for dette album taler en indsmigrende herrestemme om »de sympatiske skotter« i Travis. Det er d'herrer utvivlsomt, men hvis det er det bedste argument til at investere i kvartettens fjerde album, er vi jo lidt tyndt ude. Kimen til kedsomhed har altid luret i den mismodige musik fra skotske Travis, hvis gennembrudshit ganske sigende var den sørgmuntre 'Why Does It Always Rain On Me?'. Men denne gang tager musikken sig ud som et søvndyssende slør af melankoli og tilstræbt tristesse. Titlerne taler næsten for sig selv 'Mid-Life Krysis', 'Walking Down The Hill', 'Somewhere Else', 'Paperclips' og det 'skjulte' nummer 'Some Sad Song'. Opmuntrende, ikke sandt? Melodisk arbejder gruppens sanger og komponist, Fran Healy, sikkert med velkendte materialer uden på nogen måde at overraske. I modsætning til de beslægtede landsmænd i Del Amitri mangler Travis kynismen, satiren og det melodiske twist til for alvor at gøre en forskel. Til gengæld er de altså sympatiske, hvilket sammen med det gode gamle venskab kan være nok for nogle. For os andre er det en god ide at springe over et band, der lyder som Travis på træt vis.