Tilsyneladende evigt dømt til undergrunden stikker Learning From Las Vegas med 'Richard and Liz' ikke desto mindre hornbrillerne ind i rampelyset. Noget stort pophit bliver gruppen trods showbiz-navnet og rekrutteringen af Liz Taylor og Richard Burton næppe nogensinde. Dertil er Klaus Mandal Hansen for håbløst uglamourøs en vokalist. Men med Superhero Thomas Troelsen i rollen som producer er der kommet glitrende simili og snit over en samling aldeles glimrende kærlighedssange fra Mandals hånd. 'Rock'n'roll' lyder dog næsten mere af Superheroes end af Learning From Las Vegas. Det uortodokse møde mellem rockintelligens og popambition resulterer pudsigt nok flere gange i et anslag, der lander et sted mellem alternativ rock og den skotske popbegavelse Edwyn Collins fra Orange Juice. Havde det ikke været for vokalens begrænsede rækkevidde kunne numre som 'The Only One', 'Someone's In The Room' og 'Yale Keys' have fået større opmærksomhed end nu nok alligevel bliver tilfældet. Men der er meget at glæde sig over i tekster og melodier og den konceptuelt klare forstadssound, der ikke har lært meget fra Las Vegas, men måske nok en del fra æstetisk boligindretning og lyddesign. Det er musik, der indretter sig i små klare rum med afstemte klangfarver og mere kulørte end magelige møbler.
Las Vegaslektier
Lyt til artiklen
