Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ægteskab i himlen

- Foto af albumcover.
- Foto af albumcover.
Lyt til artiklen

Det er en udbredt uvane at slumre på laurbærrene. Ingen nævnt, ingen glemt. Så lad os i stedet løfte glasset for følsomhedsikonerne Belle & Sebastian. Ikke noget med at klynge sig til den rene lyriske folkpop fra deres storhedstid. Næ, i stedet har Glasgow-kollektivet hyret produceren Trevor Horn, der skabte sounden til noget så væsensforskelligt som 80'er-stjernerne Frankie Goes To Hollywood og ABC og i dag den russiske tøseduo t.A.t.U. Resultatet: flamboyance, selvironi og revitalisering. Nu kan den spinkelstemmede Stuart Murdoch & kompagni også lyde som Television, Fleetwood Mac, Thin Lizzy eller David Bowie anno 1980 - såvel som Nick Drake. Og det klæder et band, der har skrevet deres bedste skrøbeligt guddommelige sange. Det gjorde de med hovedværkerne 'If You're Feeling Sinister' og 'The Boy With The Arab Strap', der sendte en hel generation af følsomme drenge hjem for at finde den akustiske guitar frem igen - og siden blive påklistret pressebetegnelsen New Acoustic Movement. Sangene er stadig mestendels fremragende, men ikke så naivistisk overrumplende som oprindeligt. De er til gengæld draperet i større orkestreringer - ikke mindst strygere - og med uventede stilbrud: knips, en hoppende bordtennisbold, lidt tidlig garagerock og old school rock'n'roll-guitarsolo. De lokkes ud på dybt vand, hvor de excellerer, og herude møder Horn dem også med en klar forståelse for gruppens grundlæggende sensibilitet. Et ægteskab skabt i himlen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her