For fire år siden var Unkle den hippe elektroniske undergrunds superduo. James Lavelle var og er boss for det hippe pladeselskab Mo'Wax, DJ Shadow var dj-kunstens nye superpladebetvinger. I dag ligger Mo'Wax i noget så uhipt som dvale, og Shadow er udskiftet med sangeren Richard File. Unkle har altså mistet sit mest interessante medlem, selv om han stadig spøger på det andet album, {lsquo}Never Never Land'. Vi får en efterhånden gammel britisk kloning mellem regulær sangskrivning, tunge grooves og teknologisk klanglighed, mellem rock, big beat og techno, som man også kan finde i varierende doser hos Underworld, Death In Vegas, Chemical Brothers, Apollo Fourforty. Og som hos et par af disse kan Unkles fermt sammenskruede produktioner ikke altid skjule gumpetunge kompositioner. Få sange er videre stramme, opfindsomme endsige rørende, men blot postuleret spirituelle og i virkeligheden følelsesmanipulerende - via blå harmonier, svulstige strygere, enorme klangrum og Richard Files luftige falset. Klicheerne tårner sig op, i takt med at de tykke lag af lydkalorier (140 vokalspor et sted) rækker mod himlen. Rene kolosser på lerfødder. Og det kan hverken lidt saftige danserytmer eller nok så mange venner og gæstemusikere hjælpe på - selv om Jarvis Cockers og Brian Enos såkaldte synthesizerduel da har sine øjeblikke.