Hvad gør man, når man har fortryllet den ganske verden ved at knalde nogle kække trommebeats ned over yderst dansabel technomusik? Spænder skindet endnu en skrue og leverer mere af samme skuffe? Går tilbage til sine fine, klassiske rødder og siger »tak for dansen«? Eller sætter sig bag gryderne og ser, om man kan få det hele til at swinge på en ny måde? Uffe Savery og Morten Friis valgte model 3, da de efter en dyb indånding gik i gang med det andet album fra Safri Duo, som har fået den måske ikke helt logiske titel '3.0'. Navnet skyldes, at debutalbummet hed 'Episode II'. Hørt i sin helhed var debuten, rent ud skrevet, en ordentligt røvfuld af benhårde beats og minimalistiske melodier. Men oplevet hver for sig, var der tale om knaldperler af humør og energi, som kunne få enhver til at feje dansegulvet med egen flittigt vibrerende hængerøv. Fusionen mellem de klassiskuddannede perkussionister og den moderne technomusik, var en nyskabelse, der blev en af den nye pophistories mest overrumplende succeser. Herhjemme er albummet solgt i over 200.000 eksemplarer og duoen har scoret grammystatuetter nok til at åbne et håndkøbsudsalg. Opfølgerne kunne meget let være blevet et træt ekko fra tomme trommer, men er det ingenlunde. Safri Duo har sammen med deres faste producer Michael Parsberg hevet slagtøjet en anelse tilbage og givet plads for vokale indsatser. Charmerende og sært sfærisk i 'The Moonwalker' med Morten Friis som sanger og lidt mere gumpetungt i den banale 'All The People In The World. I mange af de andre sange er arrangementerne bredt ud, så musikken åbner sig i flere lag med klassiske klange og inspiration fra tredje verdens musik og jazz. Det klæder de konstant markante trommer og varierer udtrykket, så det faktisk er en fornøjelse at lytte til albummet i sin helhed, selv om chokeffekten fra debuten ikke er til stede længere. Det er muligt, at Safri Duo får prædikatet døgnflue fra de kritikere, som aldrig har givet duoen meget spillerum, men i så fald er dommen uretfærdig. Og selv en dom som døgnflue kan vel tæskes ned, hvis man har så meget energi som Savery & Friis?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























