Siden Heather Nova i 1995 ('Oyster') dukkede op med en stemme så klar som den skyfri himmel over hjemstavnen Bermuda, har hun stille og roligt bekræftet talentet og udbygget tilhængerskaren. Dog har det knebet med at komme afgørende videre. Men på sit femte album 'Storm' går Nova nye veje. Efter at have indspillet sangene spartansk og solo i hjemmestudiet, drog hun til et vinterkoldt Woodstock og et samarbejde med rockgruppen Mercury Rev, der i rollen som sparringspartnere og producere ubeskedent kalder sig The Divine Sparks. F.eks. på 'You Left Me A Song' giver Mercury Revs åbne og diskret aparte lydlandskab Heather Nova et modspil, der gør stemmens urystelige renhed mere gribende end fersk. Den førhen lovlig jævne balance mellem folk og rock er erstattet af et mere lyrisk klangunivers. Indrammet af hviskende trommer, orgel på vågeblus og kviksølver glockenspiel får Novas stærkt fremhævede stemme et nyt frihedsbrev. For Novas vedkommende har mødet med Mercury Rev en effekt, der kan sammenlignes med Emmylou Harris og Daniel Lanois samarbejde på 'Wrecking Ball'. Det er som om Heather Nova ikke længere bakser helt så hårdt for at fremtvinge sin personlighed. Hun tillader sig at svæve, tillader sig at læne sig tilbage i armene på musikken, og så bliver sange som 'One Day In June' og 'Let's Not Talk About Love' medvirkende til at gøre 'Storm' til Novas bedste siden 'Oyster' og til hendes musikalsk mest udfordrende til dato.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce