Jewel Kilcher plejede at være sådan en rolig pige. Akustisk og poetisk. Klog og lidt forsigtig. Sådan virkede hun, da hun 21 år ung debuterede med det folk-prægede album 'Pieces of You', som blev hendes gennembrud. Otte år og flere andre udspil senere kyler hun al forsigtighed ud. Hvis man forventer nye nøgne sange fra den amerikanske krystalstemme, er det chokerende at høre de 14 numre på '0304'. Pludselig er Jewel en initiativrig, popforelsket kvinde med stemmen lystfuldt plantet i en fræk og laber orkestermusik. Og '0304' dementerer, at mindre altid er mere. Selv når Jewel er ude i et overforbrug af blæsere, strygere og kunstige tangentsødemidler, rammer hun rent. Refrænerne sidder, så de bliver hængende, og lyden er mere kommerciel, end Jewels tidligere har været. Samtidig er der hele tiden nogle drilske melodiske svaj, overraskende instrumenteringer og illustrerende betoninger, der gør '0304' mere frodig og underholdende end et gennemsnitligt pop-dancealbum. 'Leave the Lights On' er moderne big band-musik med en solist, der kan hviske ømt tiggende, men også støde skævt som en syret, petroleumsblå trompet. Og så kan Jewel stadig fortælle gode historier. Som den i 'Stand' om at stå i døgnkiosk over for en gammel, hårdt bevæbnet kone og få afkræftet, noget i den her i verden går op som et regnskab i balance. Jewel er stadig en klog poet.
Pludselig popforelsket
Lyt til artiklen
