Åh, den kærlighed. Fra det første fælles nedslag på lagnerne og en lille bøn på natbordet: »leave your heat in the bed/ I' ll take care of you babe«. ('Soulfood'). Over den bundløse forelskelse, hvor man er spejler sin nøgenhed i fælles projektioner og stille tør hviske: »You take me to a high/ Of just no other kind/ I don't need anything but you« ('Anything'). Og frem til den bundløse bundlinje, hvor kyssene pludselig føles som sandpapir: »Sandpaper kisses/ papercut bliss« ('Sandpaper Kisses'). Måske ser det banalt ud på tryk. Men gør alle kærlighedshistorier ikke det? Hvis man tilføjer Martina Topley-Birds stemme, der trods sin spinkelhed emmer af levet liv, forståelse og varme, er vi forbi det banale og inde i et nærved, hvor lytteren selv er med. Trickys tidligere kæreste, vokale partner og mor til parrets barn, er i en alder af 26 år tilbage som solist. Med et album, der i en uhørt lækker produktion af sangerinden selv, udforsker kærligheden helt ned i detaljen. En dejlig brændeknude at kaste i stereoanlægget, nu hvor det er blevet lidt koldere. Bortset fra den dårende 'Anything' og den veldrejede 'Too Tough To Die', vrimler det ikke med oplagte hitmuligheder på 'Quixotic', men til gengæld er der en holdbarhed og rigdom over hele albummet, man ikke støder på hver dag i den moderne popverden. Tricky medvirker som gæstevokalist, producer og programmør på fire numre, men også rockerne Josh Homme og Mark Lanegan er med i lighed med David Holmes og David Arnold. En dejlig opdatering af den efterhånden næsten glemte triphop fra Bristol og omegn, men her med formet som en moderne blues for den lille djævel, de kalder kærlighed.