Bag gruppenavnet, som antagelig er inspireret af ingen ringere end Walther Matthau og Jack Lemmon, gemmer sig dommeren fra den første runde af Popstars, Poul Martin Bonde og Jan Due. De to, som altså efter eget udsagn er nogle sure gamle stoddere, har skrevet og produceret det, som også er debut for sangerinden Anne K (K' et står for Kavanagh, da vokalisten har irsk mor). Et ambitiøst forsøg på at tage fat på tilværelsens store spørgsmål i poetisk form med en stilren og elegant, moderne pop som afsæt. Det lyder tiltalende, men også som noget, der meget let kunne gå hen og blive meget prætentiøst og teatralsk, ikke sandt? Hvilket desværre også er tilfældet for store dele af 'The Importance Of Being Human'. »Analyze this - take a deep dive into my brain«, synger Anne K, der sjovt nok er uddannet psykoterapeut, i sangen 'Analyze This'. Og på den bløde elektropop svømmer vi målløst i hjernens vibrationer uden rigtig at komme nogen vegne. Analysen står i stampe. Midt i det drama, vi allerede møder på coverets foto af Anne K i det helt store skrud af en kjole i selskab med en hvid hest, savner man unægtelig den kradse humor fra makkerparret Matthau og Lemmon - det er som de musikalske gnavpotter her helt har glemt at aftale, hvem der støver af! I hvert fald savner man gevaldigt en støvklud, mens Anne K med den let kælne og lidt for 'instruerede' stemme tager fat på linjer som »As a wave will kiss the distant shorelines/ As the sun will light up the day/ As the wind will carry all the answers/ as the storm will wipe your tears away« fra den ellers glimrende melodi 'Rose Of Red'. Sammen med 'In A Boys Naked Eyes' , 'Like Stars' og 'Busy Busy (Hipper Than The Rest)' hæver den sig over et album, der vil for meget og lander lidt for blødt i sin blanding af elektronisk musik og rock med indimellem lidt for ubehjælpsomme engelske tekster.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























